Naboskabspolitikken mod øst på programmet i Riga

Letlands Nationalbibliotek i Riga er et af stederne, hvor EU summit foregår  Foto: Ota Tiefenböck

Letlands Nationalbibliotek i Riga er et af stederne, hvor EU summit foregår Foto: Ota Tiefenböck

 EU`s partnerskab mod øst møde løber af stablen i dag og i morgen i den lettiske hovedstad Riga, forventningerne til mødets resultater er dog forholdsvis beskedne

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Letland/EU: I dag og i morgen afholder EU sit med spænding imødesete topmøde i Riga om EU’s naboskabspolitik. Mødet finder sted i skyggen af den ny ”kolde krig” mellem Rusland og Vesten og krisen i Ukraine. Derudover flygtningestrømmene over Middelhavet og forsøgene på at standse dem og etablere en eller anden tvungen fordeling af flygtningene EU-landene imellem.Når det gælder partnerskab mod øst programmet skal der træffes meget svære valg. Skal der bestemmes geopolitisk og altså være et led i kampen mod russisk indflydelse, eller skal der satses på en alternativ strategi, der søger at undgå konfrontation med Rusland?

Et andet vigtigt spørgsmål er kvaliteten og effektiviteten i programmet. For et par år siden blev kvaliteten søgt hævet med indførelsen af princippet om ”more for more”, der i korthed går ud på, at de lande der udviser størst villighed til at gennemføre reformer, også får den største støtte.

Der tales op til topmødet om behovet for mere fleksibilitet og mere landespecifik tilgang. Ukraine og Georgien presser på for at opnå visum-frihed til EU-området, men her kan det blive svært at opnå tilstrækkelig støtte.

Mere effektivitet kan betyde, at rent geopolitiske argumenter bliver afveget, men det er nogle lande i EU ikke begejstrede for.

Naboskabsprogrammerne omfatter uensartede lande. Georgien, Moldova og Ukraine vil gerne nærmere på EU, men det kniber alvorligt med at opfylde kriterierne, ikke mindst og især, for Moldova og Ukraine, når det for eksempel gælder korruptionsbekæmpelse og markedsøkonomiske reformer.

Hviderusland og Aserbajdsjan ser mere aftaler med EU som et led i en afbalancering i forhold til Rusland. Armenien er kommet med i den russisk dominerede toldunion og eurasiske union, men vil gerne længst muligt have forbindelser med EU.

Hviderusland er uden for det ”gode selskab”, men EU har over de sidste måneder åbnet mere op over for Hviderusland som en præmie til landet for at føre en mere selvstændig politik over for Rusland.

Mødet i Riga vil sikkert endnu engang afsløre dybe meningsforskelle inden for EU-landekredsen. De sydeuropæiske lande ser gerne støtten til Nordafrika øget, om nødvendigt på bekostning af støtten til SNG-landene.

Andre vil vente med at tage nye beslutninger, indtil krigen i Østukraine og krisen i Ukraine er mere afklaret. Og andre igen vil afvente nye”reviews” af kvaliteten i programmerne.

Lysten til at hæve de beløb, der afsættes i partnerskabsprogrammerne er ikke høj, heller ikke i det vigtigste EU-land, Tyskland. Der er derfor en risiko for, at topmødet bliver noget nær en ”non-event”. Det vil bestemt ikke passe formandskabslandet Letland.

Share This