Mødet mellem Orban og Matovic, og Orbáns brev til Putin
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Ungarn/Slovakiet: Regeringsskiftet i Slovakiet har tilsyneladende ikke forværret forholdet mellem de to Visegrad-lande, Slovakiet og Ungarn. Efter samtaler mellem Igor Matovic og Viktor Orbán forleden fastslog Orbán iflg. ungarske medier, at forholdet mellem de to lande bygger på ”gensidig respekt og vilje til samarbejde”.
Tidligere skabte vilkårene for det ungarske mindretal alvorlige problemer mellem de to lande. Det er ikke tilfældet i dag, fastslog Orbán. I dag har det ungarske mindretal lige rettigheder. Ja, Ungarn er stolt over det ungarske mindretal i Slovakiet og har firedoblet støtten til mindretallet over de sidste 10 år.
Et tegn på, at ungarerne i dag føler sig mere hjemme i Slovakiet, er at der for første gang siden 1993 ikke er etniske ungarske partier repræsenteret i det slovakiske parlament. Orbán takkede på det fælles pressemøde Matovic for positive ”gestures” over for ungarere bosiddende i Slovakiet. Alt sammen er en styrke for Visegrad-samarbejdet, fastslog han.
Nye infrastruktur projekter var også på mødedagsordenen. Der er eksempelvis blevet bygget en ny bro over Donau, mellem Komárom og Komarno, og dertil tre nye broer over floden Ipoly samt anlæg af nye veje. Der er også sket betydelige fremskridt, når det gælder el-forbindelser og gas-connectorer. Slovakiet er i dag Ungarns 3. største handelspartner.
Også 100-året Trianon-traktaten blev bragt op på mødet. Meningerne om traktaten er forskellige i Slovakiet og Ungarn, fastslog Orbán, men det stiller sig ikke hindrende i vejen for et samarbejde. Ungarn har haft langt mere alvorlige problemer med Rumænien her omkring de politiske markeringer af 100-året for Trianon. Matovic erklærede efter mødet, at historien ikke lader sig gentage, men ”fremtiden er i vores hænder”.
Efter 1. verdenskrig blev Slovakiet som bekendt en del af Tjekkoslovakiet. Matovic takkede Orbán for støtten til hjemtransport af slovakker under corona-krisen og for at tage hurtige skridt til at få grænsen mellem de to lande genåbnet. Kort sagt, samarbejdet mellem Slovakiet og Ungarn forekommer stabilt. Det samme gælder bestemt også Ungarns relationer til Rusland.
I forbindelse med ”Russia Day”, Ruslands nationale helligdag, sendte Orbán de ”bedste ønsker” til Putin og regeringen i Moskva. ”Min regering tillægger relationerne til Rusland en særlig betydning”, skrev han blandt andet. Et lignende brev er næppe blevet sendt fra København! Samtidig udtrykte han forhåbning om, at Ruslands corona-ramte ministerpræsident Mikail Mishutin hurtigt overvinder sygdommen.
Orbán er for øvrigt ikke den eneste, der op til 1989 var i front i kampen mod kommunismen, og i dag, over 30 år efter, optræder ”pragmatisk” i forhold til Moskva. Polens Lech Walesa opfordrer til dialog med Moskva og mener at det var forkert, at den polske regering afviste at invitere Putin med til de historiske markeringer i Polen for udbruddet af 2. verdenskrig. Han forhandlede i sin tid selv med kommunister og indgik aftaler flere gange.
Jan Carnogurski, Slovakiets tidligere ministerpræsident og ganske som Walesa aktiv dissident under kommunismen, blev formand for en forening for slovakisk-russisk kulturelt samarbejde. For ham var (og er) det kommunismen, ikke Rusland og dets kultur, der er fjenden.