Mødet i Minsk slutter uden resultat
Ukraine: Den såkaldte Minsk gruppe bestående af Ukraine, Rusland og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og separatisternes repræsentanter Denis Pusjilin og Vladislav Dejnego, som holdt møde i Minsk i dag, har afsluttet mødet uden resultat. Det skriver russiske og ukrainske medier.Der blev ikke indgået en våbenhvileaftale, sådan som den russiske præsident Vladimir Putin, den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Francois Hollande, havde opfordret deltagerne til.
Der er ikke kommet nærmere oplysninger om mødets forløb, men alt tyder på, at der i den kommende tid kan forventes en yderligere eskalering af kampene i Østukraine. ota
OPDATERET: Ukrainske medier meddeler, at separatisternes repræsentanter Denis Pusjilin og Vladislav Dejnego valgte at blive væk fra mødet.