Milos Jakes: Gorbatjovs perestrojka var “unødvendig”

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet: Næsten 30 år efter murens fald og 50 år efter Prag-foråret har den nu 94-årige Milos Jakes givet et interview til det russiske gazeta.ru. Og det har naturligvis fået en del omtale i Tjekkiet, fx på den tjekkiske nyhedstjeneste ceskenoviny.cz.’s hjemmeside.

Milos Jakes var, da muren faldt i 1989, i en kort periode det kommunistiske partis leder, hvor han havde afløst Gustav Husák. Tilbage i 1968 havde Jakes hørt til høgene inden for det kommunistiske parti og modsat sig de reformer, som blev indført under Prag-foråret.

Han forsøgte sig forgæves med en “prestavba” politik i stil med perestrojka, men alt for sent og utroværdigt. Den 7. december 1989, i kølvandet på Fløjlsrevolutionen, måtte han træde tilbage, og både han og Prags partisekretær Miroslav Stepan blev straks derefter ekskluderet fra det kommunistiske parti.

Jakes selv mener, at det skete som følge af et “kup”, lanceret af KGB, der ville af med ham som partileder. Jakes

formodes aktivt at have støttet den sovjetiske militærinvasion den 21.august 1968.

Interviewet afslører med al tydelighed, at Jakes, og for den sags skyld også Stepan, ikke har skiftet mening og fortrudt sine handlinger, tværtimod. Jakes kalder i interviewet Gorbatjovs perestroika-politik for uigennemtænkt og “unødvendig”; fejlen var, siger han, at Gorbatjov, ganske som Nikita Krustjov under opgøret med Stalin, tillod debat om “hvad som helst” og dermed skabte ustabilitet og uro i samfundet og undergravede det kommunistiske partis position.

Det kommunistiske parti kunne godt, mener han, have beholdt magten længere, hvis det bedre end hidtil fokuserede på de helt daglige problemer, fx på at skabe bedre vareforsyning for befolkningen. Det kommunistiske parti (KSCM) i Tjekkiet har siden 1989 aldrig fået gjort op med sin stalinistiske fortid og med “normaliseringen” i kølvandet på Warszawapagt-invasionen i 1968, uanset eksklusionen af de værste “hardliners” i partiet.

Partiet har derudover, modsat andre kommunistiske efterfølgerpartier i Central- og Østeuropa, fastholdt betegnelsen “kommunistisk”. Andre eks-kommunistiske har benyttet betegnelser som “socialistisk” eller “socialdemokratisk”