Ad

Migrantkrisen: Tysklands åbne grænser hører fortiden til

Migranter ankommer til den italienske ø Lampedusa Foto: Sara Prestiani

Migranter ankommer til den italienske ø Lampedusa Foto: Sara Prestiani

Af Ota Tiefenböck

Ota -nyt billedeMigrantkrisen: Tyskland trækker nu for alvor i land, og landets åbne-grænser synes nu at være en saga blot. Det tyske indenrigsministerium vil fremover modtage flygtninge kun på fem grænseovergange mellem Tyskland og Østrig. Tyskland vil, ifølge nyhedsbureauet DPA, samtidig iværksætte en informationskampagne i Afghanistan, hvis formål er at få potentielle migranter til at blive hjemme. En del af kampagnen bliver angiveligt plakater, hvis budskab er, at Afghanistan har brug for unge mennesker til genopbygning af landet.

En klar holdningsændring i Tyskland, som blot for ganske kort tid siden åbnede landets grænser for migranterne, som fortsætter med at strømme til Europa i en jævn og vedvarende strøm.

Den tyske holdningsændring skyldes formentlig, at modstanden mod Merkels åbne-døre politik stiger.

Ifølge de tyske medier er der foreløbigt indgivet 400 politianmeldelser mod Angela Merkel, hvor den tyske kansler bliver beskyldt for landsforræderi og for at sætte landets sikkerhed over styr.

Europas sikkerhed har ligeledes været på programmet i Slovakiet, hvor landets premierminister Robert Fico advarer imod EU´s åbne politik i forhold til migranter.

”Vi får rapporter fra sikkerhedstjenesterne i flere EU medlemslande, som melder om en stigende sikkerhedsmæssig risiko. Der er meldinger om flere migranter, som har forbindelse til forskellige terror-aktiviteter i Syrien eller i andre lande. Det er blevet bevist, at ISIS hverver migranter, siger Robert Fico til slovakiske medier.

Imens fortsætter flygtningestrømmen. 21 migranter har mistet livet natten til fredag, da to skibe sank på vej fra Tyrkiet til Grækenland, mens fire mistede livet og 35 er efterlyst efter en sejlads mellem Marokko og Spanien.