Migrantkrisen: Tyrkiet vil have visumfri ordning med EU, ellers ingen migrantaftale

Den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu Foto- Mueller/ MSC

Den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu Foto- Mueller/ MSC

Migrantkrisen: Hvis EU ikke opfylder sit løfte om visumfri regime med Tyrkiet, vil Tyrkiet ikke leve op til aftalerne med EU. Det siger den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu ifølge internationale medier.

”Jeg kan ikke se mange muligheder for at EU kan bakke ud af denne process, efter at vi er kommet så langt, siger han.

Ifølge tv-stationen France 24 mangler Tyrkiet at opfylde 17 ud af 75 krav nødvendige for at landet kan opnå en visumfri aftale med EU.

Disse vil ifølge Davutoglu blive opfyldt i løbet af maj. Han forventer at visumfri ordning for tyrkiske borgere bliver iværksat umiddelbart efter i juni. Sker det ikke, er det ifølge ham tvivlsomt, at Tyrkiet vil leve op til migrantaftalen med EU.

”Ingen kan forvente, at Tyrkiet vil overholde sin del af aftalen, siger Ahmet Davutoglu. ota

Share This