Migrantkrisen: Spændingerne i Idomeni stiger, humanitære organisationer trækker sig ud

Transitlejren Idomeni på den græsk-makedonske grænse  Foto: Driton Maliqi

Transitlejren Idomeni på den græsk-makedonske grænse Foto: Driton Maliqi

Migrantkrisen(VIDEO): Frustrationer og spændinger blandt de omkring 12.000 migranter, strandet i grænsebyen Idomeni på den græsk-makedonske grænse, stiger. Flere humanitære organisationer trækker sig ud af de græske migrantlejre i protest mod aftalen mellem EU og Tyrkiet, skriver den græske nyhedsserver Protothemanews.

Ifølge den græske nyhedsserver er det kun et spørgsmål om tid, hvornår situationen i Idomeni er helt ud af kontrol.

Læger uden grænser, UNHCR og andre humanitære hjælpeorganisationer har indstillet deres virke i lejren samt i de modtagelseslejre på de græske øer i protest mod aftalen mellem EU og Tyrkiet. Aftalen krænker ifølge organisationerne migranternes menneskerettigheder.

At fortsætte arbejdet i lejrene ville ifølge organisationerne gøre dem medskyldige i en fremgangsmåde, som de finder ”urimelig og umenneskelig”, skriver den græske nyhedsserver Ekathimerini. ota

https://youtu.be/qrlP89Iex6Q

Share This