Ad

Migrantkrisen: “Herzlich willkommen, ellers er du egoist og undermenneske”

Vaclav Klaus Foto: DerHuti

Vaclav Klaus Foto: DerHuti

Migrantkrisen: “Fanatiske pro-migranter regner alle, som ikke siger “Herzlich willkommen” som fru Merkel for et undermenneske, som er egoistisk og ikke ser tilstrækkeligt frem i tiden.” Det sagde Tjekkiets tidligere præsident Vaclav Klaus i et interview i den tjekkiske tv-station Nova søndag, skriver tjekkiske medier.Han mener, at migrationsbølgen som har ramt Europa kun er en begyndelse og at en tsunami er på vej, medmindre de europæiske ledere tager sig gevaldigt sammen. Vaclav Klaus betegnede i interviewet den vestlige multikulturalisme som ganske ødelæggende for Europa.

“Multikulturalisme skal definere planeten, men ikke de enkelte lande. I et lille land som vores, er der ingen behov for multikulturalisme. Der kan være plads til en libanesisk restaurant, men ikke til at vores kultur bliver ødelagt, siger Vaclav Klaus, som i interviewet går så langt, at han sammenligner proeuropæiske politikere med Hitler og Stalin.

“Migration er en metode, hvordan man kan udvande de nuværende europæiske stater og gøre dem til en modelerbar materie, som bliver det fremtidige nye Europa. Det har alle diktatorer ønsket, alle disse som Stalin og Hitler, siger Vaclav Klaus, som er overbevist om at “elitepolitikerne fra Bruxelles” ønsker at benytte migrationskrisen til at forene Europa. ota