Migrantkrisen: Grækenland truer EU og EU kandidatlande

Foto: Mstyslav Chernov

Foto: Mstyslav Chernov

Migrantkrisen(VIDEO): Grækenland truer nu de lande, som direkte eller indirekte ønsker at lukke den græsk-makedonske grænse. De centraleuropæiske lande, det såkaldte Visegrad samarbejde mellem Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Polen(V4), som ønsker, at EU danner en reservegrænse på grænsen mellem Grækenland og henholdsvis Bulgarien og Makedonien, samt lande som ønsker at blive medlem af EU, er i søgelyset, skriver den tjekkiske nyhedsserver Ceske Noviny.”Nogle af disse lande møder vi igen i EU, når penge til landbrug skal fordeles eller, når vi skal udtale os angående deres medlemskab af EU, siger den græske migrationsminister, Janis Muzalas ifølge Ceske Noviny.

Grækenland har ifølge det græske nyhedsbureau AMNA ligeledes protesteret over et møde i Østrig onsdag, hvor Østrig har inviteret landene på den såkaldte Balkanrute uden at invitere Grækenland med i forhandlinger som ifølge grækerne ”direkte vedrører Grækenland og de græske grænser”.

Flere tusinde migranter er strandet i Grækenland, efter at Østrig valgte at begrænse antallet af asylansøgere i landet til 80 om dagen og efter at Makedonien valgte at lukke grænsen for afghanere samt indføre andre reguleringer i antallet af migranter, som får lov til at krydse landets grænse.

Situationen i Grækenland betegnes af flere medier som sprangfarlig. ota

https://youtu.be/zjxv7wfpXRA

Share This