Migrantkrisen: Centraleuropa opretter krisecenter for migration

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Polen/Tjekkiet/Ungarn/Slovakiet: Det centraleuropæiske Visegrad samarbejde V4 mellem Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet vil oprette et krisecenter for migration, hvor landene kan udveksle informationer og koordinere deres indsats mod migration, skriver tjekkiske medier.

Centret skal ligge i Polen, som i øjeblikket har formandskab i V4 landenes samarbejde. Centrets formål er ligeledes, at vise andre EU lande, at V4 landene står fast ved deres migrationspolitik.

“Vi arbejder på, at vores fælles holdning, afvisning af omfordeling af flygtninge skal blive accepteret af vores partnere fra EU. Vi er overbeviste om, at systemet ikke duer. Det er et system som tiltrækker nye migrationsbølger til Europa og ikke løser migrationskrisen, men gør den tværtimod værre, siger Polens indenrigsminister Mariusz Blaszczak.

V4 vil ifølge Mariusz Blaszczak arbejde især på en effektiv beskyttelse af EU grænsen.

“Vores venner i Ungarn, som som de første har beskyttet den ungarske og dermed EU`s ydre grænse er et godt eksempel. De har måttet modstå utallige angreb fra vores partneres side, men det var en rigtig beslutning baseret på EU regler, siger Mariusz Blaszczak. ota

Share This