Meningsmåling i Polen: Lov og Retfærdighedspartiet tilbage til niveauet ved sidste valg 

Lov og Retfærdighedspartis formand Jaroslaw Kaczynski Foto: Silar

Lov og Retfærdighedspartis formand Jaroslaw Kaczynski Foto: Silar

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Lov og Retfærdighedspartiet går 3 pct. tilbage, men holder niveauet (37 pct.) fra sidste valg. Det viser en ny måling fra meningsmålingsinstituttet CBOS. Den viser også, at Lov og Retfærdighedspartiet får særlig stor støtte blandt praktiserende katolikker, folk med grunduddannelse, gymnasieuddannelse og erhvervsuddannelse.

På andenpladsen får det tidligere borgerlige regeringsparti Borgerplatformen 19 pct. eller en stigning på 2 pct. i forhold til sidste måling. Det er det bedste resultat for Borgerplatformen siden valget i 2015, hvor partiet fik 24 pct., noget højere end de nuværende 19 pct.

”Nowoczesna” (”Moderne”), der en overgang var større end Borgerplatformen, kommet ned på 8 pct. Partiet ”Kukiz-15” opnår 9 pct., en procent over sidste måling, og Bondepartiet balancerer omkring spærregrænsen på 5 pct. Intet venstrefløjsparti, SLD (med 4 pct.) og Razem (med 2 pct.) får sæde i parlamentet, heller ikke Janusz Korwin-Mikki’s populistiske parti (med 2 pct.).

Hvordan striden om Donald Tusk’s genvalg som EU-præsident påvirker de polske vælgere, ved vi først, når vi får den næste meningsmåling. Tusk var i flere år Polens ministerpræsident og formand for Borgerplatformen.

Til gengæld er den her omtalte måling gennemført efter, at strejker brød ud på uddannelsesstederne i kølvandet på regeringens omstridte uddannelsesreform og efter nye omfattende kvindedemonstrationer rettet mod regeringens politik.

Uændret vælgertilslutning kan iflg. flere iagttagere være problematisk for Lov og Retfærdighedspartiet. Som Ludwik Dorn gør opmærksom på i et interview til ”Gazeta Wyborcza”, har Lov og Retfærdighedspartiet inden for denne valgperiode ikke mange flere muligheder for at gennemføre love, der omfordeler socialt til fordel for potentielt nye vælgere. Pensionsalderen er sat ned og også den særlige ydelse til børnefamilierne (”500+) er gennemført og koster statskassen dyrt.

Share This