Medie: Over 100 anholdt i Minsk i dag

Parlamentsbygningen i Minsk Foto: Ota Tiefenböck

Parlamentsbygningen i Minsk Foto: Ota Tiefenböck

De politiske protester i Hviderusland fortsætter, og nu er myndighederne åbenbart ved at lægge fløjshandsken. Ifølge detr ussiske nyhedssite Moskvas Ekko er der i dag ved en demonstration i Minsk anholdt over 100 mennesker. Tallet er dog ikke bekræftet, oplyser Moskvas Ekko.

Der var tale om en demonstration arrangeret af opposi9tionen i anledning af årsdagen for Hvideruslands uafhængighedserklæring, og demonstrationen blev fredag aften tilladt af bystyret. Øjenvidner fortæller, at pladsen foran Videnskabernes Akademi lige nu – lørdag middag dansk tid – er totalt afspærret, og at både soldater, militsfolk og urobetjente er på stedet. Alle passerende får checket deres legitimation, og en del bliver anholdt og ført væk.

Den politiske uro begyndte allerede i februar med protester mod en ny skat på “snyltere” – folk uden fast arbejde. Regimet reagerede i første omgang forsigtigt, men efterhånden som demonstrationerne udviklede sig til krav om præsident Lukasjenkos afgang, er kursen blevet skærpet med enm del kortere frihedsstraffe.

Det hviderussiske site Naviny har også en reportage med billeder fra demonstrationen.

U.G.

Share This