Med Biden som USA’s præsident: bedre udsigt for våbenkontrol?

Joe Biden Foto:etty Officer 1st Class Chad J. McNeeley

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Udenrigspolitikken fyldte ikke meget under den netop overståede amerikanske præsidentvalgkampagne. Men ugerne op til det amerikanske præsidentvalg blev dog talt om en mulig genoptagelse af forhandlingerne om våbenbegrænsninger, hvis Joe Biden vandt valget. Det skriver Aleksei Baklitsky i en analyse for ”Carnegie Endowment” (3.11.20).

Mange over mod den realistiske skole har talt for hurtigst muligt at få genskabt den strategiske stabilitet, der herskede omkring og lige efter murens fald i 1989, og som mindskede risikoen for udbrud af en atomkrig grundet mangel på gensidig kommunikation.

Det store gennembrud skal vi ikke forvente under Biden, for aftaler skal også godkendes i kongressen. Joe Biden har i adskillige år talt for våbenkontrol. Hans interesse (”passion”) for emnet er tydelig. Han har lovet at arbejde for ubetinget forlængelse. Den ”Ny Strategiske Våben Reduktion Traktat (New START) i fem år frem. I sin tid som vicepræsident under Obama kæmpede han for at få den aftale godkendt i Kongressen.  Den nuværende aftale udløber blot to uger efter hans indsættelse som præsident den 20. januar 2021. Så der er ikke tid til at rejse nye krav.

Biden har derudover været imod udvikling af nye mere avancerede typer atomvåben. Det kan betyde, at Trumps planer på det område vil blive indstillet, fx udvikling af Trident II u-båd ballistiske missiler.

Biden vil overtage en stærkt delt kongres, En ratificering af traktater om våbenbegrænsning vil kræve 2/3 flertal i Senatet. Fokus bliver måske i første omgang rettet mod områder, som ikke kræver ratifikation, fx forslaget fra russisk side om ikke at deployere mellemdistance- og kortrækkende missiler i bestemte områder i verden. Et moratorium kan eventuelt også omfatte det omstridte 9M729 missil.

En fastfrysning af samtlige arsenaler af kernevåben skal heller ikke ratificeres i Kongressen. Det vil blive sværere at opnå aftaler, når det gælder konventionelle våben, fx udvikling af hypersoniske våbensystemer. Men alene det at der bliver indgået aftaler vil være et stort fremskridt, hedder det i analysen. Det vil formentlig blive sværere for Biden end for Trump at få vidtgående aftaler vedtaget i Kongressen. Trump kunne regne med stemmer fra republikanerne og moderate demokrater; det kan Biden næppe.

Share This