McCarthyisme,  jagten på agenter for 70 år siden og i dag

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Debat: For 70 år siden oplevede i USA en intens jagt på agenter fra det daværende Sovjetunionen og snart også Mao’s Kina, kaldt McCarthisme efter den daværende republikanske senator Joseph McCarthy. I dag oplever McCartyisme en renaissance. Donald Trump var i sine unge dag elev hos Roy Cohn, der havde været rådgiver for McCarthy. Det kan måske være en del af forklaringen på hans politiske stil og særlige form for kommunikation. Men dagens McCarthyisme er ikke begrænset til Trump. Jagten på personer med “ukorrekte” meninger om Rusland, krigen i Ukraine og Kina er taget til ikke alene i USA, bestemt også  Europa og i Danmark.

Joseph McCarthy var i sin tid leder af den komite i Senatet, der forholdt sig til “de røde” (“Commies”) og deres indflydelse inden for administrationen, frem for alt i Pentagon og udenrigsministeriet. I Repræsentanternes Hus havde han været chef for komiteen for u-amerikansk virksomhed (HUAC), oprettet i 1938, som primært havde haft til opgave at afdække nazistisk påvirkning. Senere kom turen til “de røde”. Kravet lød på, at regeringen i Washington, støttet af private organisationer, skulle bremse kommunistisk påvirkning og teste medarbejdernes patriotiske sindelag.

Udrensningerne ramte også kulturlivet, herunder ansatte i Hollywood. Mange blev sortlistet. Jagten på “de røde” blev støttet bredt politisk, af både republikanerne og demokraterne. Kommissionen for afsløring af anti-amerikansk virksomhed var dog kontrolleret af republikanerne. Alger Hiss, diplomat og i sin tid rådgiver for præsident Roosevelt, blev i 1950 idømt 5 års fængsel. Julius og Ethel Rosenberg blev dømt til døden og henrettet i 1953 anklaget for at have røbet hemmeligheder om atombomben til Sovjetunionen.

I 1950 erklærede McCarthy, uden dokumentation, at der i det amerikanske udenrigsministerium arbejdede mindst 250 kommunistiske agenter, påstod at de var medlemmer af en eller anden form for kommunistisk organisation. Republikanerne anklagede demokraterne for at undervurdere “den røde fare”. Men den ekstreme antikommunisme havde også ramt demokraterne, ja selv Kennedy familien og senere præsident John F. Kennedy.

I 1952 organiserede McCarthy i Senatet en stribe afhøringer af mistænkte, også kirkelige, især protestanter var på anklagebænken. Kampagnen tog til, da Eisenhower blev præsident. Men efter ophøret af Korea krigen og med Stalins død i 1953 blev det anderledes. Den kommunistiske trussel blev mindre. Nu blev McCarthy angrebet og meget voldsomt. Komiteen for anti-amerikansk virsomheder fortsatte, men skiftede i 1975 navn og derefter kaldt Komiteen for indre sikkerhed. McCarthy’s karriere sluttede definitivt i 1954. Han døde i 1958 af en leversygdom, formentlig fremkaldt af et for stort forbrug af alkohol. Hans ånd svæver dog stadig over vandene under den nye “iskolde krig”.