Makedonien ramt af nye uroligheder

Makedoniens hovedstad Skopje Foto: Ota Tiefenböck

Makedoniens hovedstad Skopje Foto: Ota Tiefenböck

Makedonien: I den makedonske hovedstad Skopje protesterer tusindvis af makedonere for femte nat i træk imod landets præsident Gjorge Ivanovs beslutning om at stoppe undersøgelser i en korruptionsag mod flere makedonske politikere, herunder premierminister Nikola Gruevski, skriver Radio Svoboda.

Demonstranterne forlanger, at præsidenten træder af, og at sagen bliver genoptaget. Sagen handler om skjulte optagelser af flere makedonske politikere og ifølge den politiske opposition i landet beviser deres deltagelse i korruption.

Det var netop disse optagelser, der sidte år førte til en politisk krise i landet og udskrivelse af valg, som blev berammet til den 5. juni. Oppositionen under ledelse af Zoran Zaev har meddelt at den ville boykotte valget og opfordrer til intensivering af protesterne. ota

Share This