Makedonere fortsætter protester mod albansk deltagelse i regering

Fæstningen i Skopje  Foto: Ota Tiefenböck

Fæstningen i Skopje Foto: Ota Tiefenböck

Makedonien: Flere tusinde makedonere deltog fredag for 40. dag i træk i en march i Skopjes indre by i protest mod albanske partiers deltagelse i Makedoniens regering, skriver det makedonske nyhedsbureau MIA.

Demonstrationerne er arrangeret af bevægelsen Forenet Makedonien Initiativ, som på denne måde ønsker at vise de demonstrerendes utilfredshed med, at fire albanske partier, har slået sig sammen og sammen med landets socialdemokratiske parti SDP med Zoran Zaev i spidsen ønsker at danne ny regering.

Demonstranterne mener, at de albanske partier, den såkaldte Tirana Platform, som har indgået en aftale om samarbejde i Tirana, truer landets eksistens. En holdning som deles af landets præsident Gjorge Ivanov, som har afvist at give Zoran Zaev mulighed for at danne regering. Demonstranterne har planer om at fortsætte demonstrationerne så længe det er nødvendigt “at beskytte landet”. ota

Share This