Måske fremskridt om indgåelse af ny aftale om korneksport via Sortehavet

Illustrationsfoto: Ximenex

Ukraine/Rusland: Iflg. tyrkiske og russiske medier skal der være håb om indgåelse af en ny aftale om eksport og transport af korn, også korn fra Ukraine, via Sortehavet. Den oprindelige aftale blev indgået i juli 2022, men opsagt af Rusland to år efter, den 17. juli i år. Aftalen fra 2022 havde som mål at få etableret korridorer for transport af korn. Efter opsigelsen fra Rusland har Ukraine forsøgt at få oprettet midlertidige korridorer for handelsskibe, der sejler fra havne i Ukraine. De kan, siges det, være udsat for militære angreb og miner og sejler kun, hvis skibenes ejere giver tilladelse til det.

Siden ophøret af kornaftalen har Rusland betragtet alle skibe der passerer Sortehavet som mulige “carriers og weapons”. Iflg. Rusland er størstedelen af den ukrainske korneksport gået til rige vestlige lande. Tyrkiets udenrigsminister besøger den 25. august Kiev og derefter Moskva for at fremme forhandlingerne om en ny aftale. Et møde mellem Erdogan og Putin er planlagt til afholdelse i september. Rusland kræver visse betingelser opfyldt. Den russiske Rosselkhoz bank skal igen være forbundet med betalingssystemet SWIFT. Også andre forhindringer for russisk korneksport forårsaget af vestlige sanktioner mod Rusland skal fjernes, inden en aftale er endeligt på plads. Søren Riishøj

Share This