Lukasjenko presser Rusland på olie- og gaspriser

Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko Foto: Serge Serebro

Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko Foto: Serge Serebro

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Hviderusland/Rusland: Hviderusland kan ikke enes med Rusland om prisen på import af olie og gas. Minsk kræver, at prisen på 1000 m3 gas skal nedsættes fra i dag 123 dollar til 73 dollar, som Lukasjenko ser som en ”retfærdig pris”.

Moskva forlanger også, at Hviderusland begynder at afdrage på sin 281 mio. dollar store gæld til Rusland, men det er Lukasjenko heller ikke meget for.

Ruslands ministerpræsident Dmitri Medvedev var i sidste uge i Minsk for at søge et kompromis, men uden resultat. Ikke engang en fælles pressekonference med Lukasjenko blev det til.

Rusland frygter, at eftergivenhed over for Hviderusland betyder, at andre lande, fx Polen, også vil kræve deres egen ”retfærdige pris” på energiimport fra Rusland.

Pavel Usau, hviderussisk politolog, mener, at Lukasjenko bevidst spiller på den kolde krig mellem Vesten og Rusland for bedre at presse Moskva. Makker Rusland ikke ret, truer Hviderusland med at vende sig mere mod Vesten og importere mere gas og olie fra fx Adserbajdan og Iran. De første leverancer af olie fra Aserbajdsjan er allerede blevet leveret.

Share This