Lukasjenko glatter ud mellem Rusland og Tyrkiet

Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko Foto: Serge Serebro

Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko Foto: Serge Serebro

Hviderusland/Rusland/Tyrkiet: Den hviderussiske præsident Alexander Lukasjenko forsøger nu at genoprette et venskabeligt forhold mellem Rusland og Tyrkiet. Forholdet mellem de to lande har lidt siden tyrkernes nedskydning af et russisk bombefly sidst i november. Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax.“Det er uundgåeligt at lave fejl, og disse skal ikke undervurderes men løses. Undskyld mig, men det vedrører også konflikten mellem Rusland og vores ven Tyrkiet, siger Lukasjenko.

Alexander Lukasjenko har angiveligt talt både med den russiske præsident Vladimir Putin og hans tyrkiske modpart Recep Tayyip Erdogan og fortalt dem, hvad han mener om sagen. Han understreger, at Hviderusland ikke er i besiddelse af midler som kan tvinge de to lande til noget. Nu er det op til landene at tage det hviderussiske standpunkt til overvejelse, siger Alexander Lukasjenko. ota

Share This