Lukasjenko afviser russisk flybase i Hviderusland

Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko  Foto: Serge Serebro

Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko Foto: Serge Serebro

Hviderusland/Rusland: Den hviderussiske præsident Aleksander Lukasjenko afviser, at der er forhandlinger i gang om opbygning af en russisk flybase i Hviderusland. Det skriver det hviderussiske nyhedsbureu Belta.”Vi har ikke brug for en militær base, og slet ikke flybase. Det vi har brug for er enkelte våben, det har vi sagt til Putin og Medvedev, siger Lukasjenko ifølge Belta.

Han understreger, at han aldrig har diskuteret en russisk flybase i Hviderusland med nogen i Rusland og undrer sig over, at sagen bliver taget frem i russiske medier.

”Hvorfor lader russerne slippe det i gennem i medierne? Er de mon bekymret for at vi vil lave aftaler med Vesten?, spørger han.

Idéen om at placere en russisk flybase i Hviderusland, i byen Lida, 50 kilometer fra grænsen til Litauen, stammer fra 2013 fra forsvarsministeren Sergej Sojgu. ota

Share This