Lidl i Polen drukner i tom emballage, en reklamekampagne der slog fejl

Lidl supermarked i Gdansk Foto: Artur Andrzej

Lidl supermarked i Gdansk Foto: Artur Andrzej

Polen: En reklamekampagne med navnet “Klogt og billigt” skaber store problemer for supermarkedskæden Lidl i Polen. Kampagnen lover at give pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds med varens kvalitet, også hvis man har spist varen, og det har skabt en pludselig utilfredshed hos Lidl kunder i Polen, skriver polske medier.

Ifølge tv-stationen TVN-24 ser mange af Lidls kunder reklamekampagnen som en mulighed for at få gratis varer. Mange tager varerne ud af emballagen allerede på p-pladsen foran Lidl og går efterfølgende tilbage i butikken afleverer den tomme emballage og forlanger pengene tilbage.

Det havde angiveligt skabt store køer i butikkerne. Lidls kampagne skulle have løbet hele november, men blev på grund af problemerne afsluttet allerede tirsdag. ota

Share This