Legendarisk digter dør i USA

Jevgenij Jevtusjenko her med USA`s tidligere præsident Richard Nixon Foto: Oliver F. Atkins

Jevgenij Jevtusjenko her med USA`s tidligere præsident Richard Nixon Foto: Oliver F. Atkins

Rusland: Digteren og forfatteren Jevgenij Jevtusjenko døde lørdag i en alder af 84 år. Jevtusjenko blev kendt i 1960`erne i både Sovjetunionen og verden over.

Jevtusjenko var især kendt for i sine romaner og digte at kritisere det bureaukratiske sovjetiske regime, samtidig med at han udtrykte en tro på kommunismen. Krigens gru var ligeledes et gennemgående tema hos Jevtusjenko.

Han har udgivet 150 digtsamlinger. De fleste oversat til andre sprog. På dansk er romanerne Vildmarkens bær og Dø ikke før din død blevet udgivet. Desuden digtsamlingerne En digters kunst er ingen bøn om nåde, Erindringer i utide og Mellem byen ja og byen nej.

Jevtusjenko flyttede til USA i 1991, hvor han boede lige til sin død. Ifølge den russiske nyhedskanal RT vil Jevtusjenko ifølge sit eget ønske blive begravet i Peredelkino tæt ved Moskva.

ota og kim halling

Share This