Lavrov: Vi ønsker en fredelig løsning af Ukraine konflikten

Sergej Lavrov  Foto:  Foreign and Commonwealth Office

Sergej Lavrov Foto: Foreign and Commonwealth Office

Rusland: ”Rusland ønsker en fredelig løsning af den ukrainske krise, men denne er betinget af en dialog mellem Kijev og separatisternes repræsentanter,” siger den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.Lavrov afholdte onsdag formiddag et pressemøde, hvor han blandt andet sagde, at Ukraine selv skal bestemme om sin fremtid, ”uden nogen som helst indblanding udefra”. Rusland er ifølge Sergej Lavrov ”parat til at yde alt, hvad der er i landets magt” til at situationen i Ukraine bliver løst uden yderligere blodsudgydelser.

Den russiske udenrigsminister siger ligeledes, at Rusland ikke ønsker at deltage i en ny koldkrig. USA har ifølge Lavrov valgt konfrontationens vej, da landet ønsker at dominere i verden.

Lavrov afviser ligeledes, at Rusland er direkte involveret i kampene i Østukraine, det vil sige at landet hverken har soldater, der kæmper i Østukraine eller støtter separatisterne med våben. ota

Share This