Lavrov: Vesten optrapper konflikten i Transdnjestr
Ukraine/Molodva: Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov kritiserer ifølge det russiske nyhedsbureau RIA Novosti Vesten for at bakke op om den ukrainske og moldovanske regerings forsøg på at skabe svære forhold for udbryderregionen Transdnjestr. Transdnjestr ligger mellem Ukraine og Moldova.
”Chisinau og den nye regering i Kijev har sat en de facto blokade af regionen i gang, mens vores europæiske partnere er helt stille. Og endnu mere, EU, og som jeg forstår, også USA, endda bakker op om sådan en blokade, siger Sergej Lavrov til RIA Novosti.
Sergej Lavrov mener, at den ukrainske regering og Vesten er med til at optrappe konflikten ved at drage paralleler mellem Transdnjestr med Krim og betegner den type udtalelser for meget provokative. ota