Lavere økonomisk vækst i Polen

Indkøbscenter Hala Europejska i Krakow Illustrationsfoto: Wojteq

Indkøbscenter Hala Europejska i Krakow Illustrationsfoto: Wojteq

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Den nye polske regering satser på højere vækst og har indrettet indtægterne til statens budget. På den baggrund må de økonomiske nøgletal for 1. kvartal af 2016 skuffe fælt.

Regeringen forventede omkring årsskiftet vækst i 2016 på mindst 3.8 pct., men de fleste analytikere sætter tallet lavere, 3.3-3.5 pct., måske endnu mindre. Det er ikke langtfra udtryk for en krise eller stagnation, men dog et fald der kan mærkes.

Årsagen til de lavere tal er helt klart den politiske og økonomiske usikkerhed i Polen, der iflg. rating-bureauerne har sænket Polens kreditværdighed. Lige efter regeringsskiftet oplevede Polen også et beskedent fald i zlotyens værdi.

Striden omkring landets forfatningsdomstol og usikkerheden om statens budget bidrager til usikkerheden. Iflg. regeringen er der ingen grund til bekymring. Nedgraderingen af landets kreditværdighed ses som ”politisk”.

Regeringschefen Beata Szydlo vil forelægge en gunstig ”investeringspakke”, men har samtidig tænkt sig at stramme skatteskruen over for udenlandske virksomheder og banker for at skaffe penge til at indfri de mange valgløfter.

Share This