Ad

Kunstnere vil forære tjekkisk præsident til Putin

 

Jaroslav Rudis og Igor Malijevsky sender brevet til den russiske præsident Vladimir Putin  Foto: privat

Jaroslav Rudis og Igor Malijevsky sender brevet til den russiske præsident Vladimir Putin Foto: privat

Tjekkiet: Tjekkiske kunstnere og intellektuelle vil som Tjekkiets tak for befrielsen af landet under Anden Verdenskrig forære den tjekkiske præsident Milos Zeman til den russiske præsident Vladimir Putin. Det skriver den tjekkiske avis Lidovky.

En side med de mange underskrifter fra tjekkiske kunstnere, som ønsker at forære deres præsident til russerne Foto: privat

Kunstnerne sender mandag et brev, underskrevet af et større antal af tjekkiske kunstnere til Vladimir Putin, hvor de giver udtryk for, at foræring af den tjekkiske præsident til russerne er et udtryk for tjekkernes taknemmelighed for den sovjetiske befrielse af landet.

”Vi er et lille land, som ikke har mange andre værdier end deres præsident. Vi håber, I tager imod denne gave fra det tjekkiske folk og beholder den, står der blandt andet i brevet til Putin.

En af initiativtagerne forfatter Jaroslav Rudis siger, at idéen med at forære Zeman til russerne er opstået under en forestilling i teatret Archa i Prag, og er oprindeligt et udtryk for en protest mod Zemans udtalelser i forbindelse med den ukrainske krise og præsidentens alt for nære forhold til Rusland.

Brevet bliver sendt til Kreml, den russiske ambassade i Prag samt til Prags Borg, hvor den tjekkiske præsident holder til. ota