Krimtatarernes leder nomineret til EU menneskerettighedspris

Krimtatarernes leder Mustafa Jemilev Foto: Ota Tiefenböck

Krimtatarernes leder Mustafa Jemilev Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine/EU: Krimtatarernes leder Mustafa Jemilev er blevet nomineret til EU`s prestigefyldte Sakharov pris, skriver Radio Svoboda.

Mustafa Jemilev er en af tre kandidater til prisen, hvis vinder bliver afgjort den 27. oktober af medlemmerne af Europaparlamentet. Prisen, som har eksisteret siden 1988, bliver uddelt til personer eller organisationer som har gjort en bemærkelsesværdigt indsats til forsvar af menneskerettigheder og frihed.

Mustafa Jemilev,72 år, er medlem af det ukrainske parlament. Han var menneskerettighedsaktivist i Sovjetunionen, hvor han blev dømt til 15 år i fængsel og sovjetiske arbejdslejre. Han har været formand for krimtatarernes Mejlis og er i dag krimtatarernes højtrespekterede åndelige leder. ota

Share This