Krim uafhængig og på vej mod Rusland
Ukraine: Parlamentet på Krim vedtog i dag at erklære sig for et selvstændigt land og søge optagelse i Den Russiske Føderation. Ifølge de officielle oplysninger har 85 ud af 100 parlamentsmedlemmer stemt for forslaget. Parlamentet har samtidigt vedtaget et nyt navn til sig selv, og vil frem over bruge betegnelsen, Krim Republikkens Statsråd.
Den vedtagne resolution betyder, at det ikke længere er ukrainsk lov, der er gældende på Krim, og at ukrainsk ejendom som befinder sig på Krim, fremover er Krim Republikkens ejendom. Ukrainsk militær, som befinder sig på Krim vil ifølge Krims Statsråd blive opløst og sendt til Ukraine.
Det forventes at både den russiske præsident Vladimir Putin og Det russiske Statsduma vil støtte anmodningen fra Krim om t blive optaget i Den Russiske Føderation. ota