Krigen i Ukraine kan betyde mangel på lastbilchauffører

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

EU: Mange chauffører, som er ansat af østeuropæiske logistikfirmaer, er fra Ukraine. En i forvejen trængt branche kan nu blive ramt yderligere. Ifølge flere brancheforeninger kan op mod 100.000 chauffører komme til at mangle, hvis de bliver indkaldt til krigen i Ukraine.

Det vil i første omgang ramme polske og litauiske speditionsfirmaer. Hver tredje chauffør er fra Ukraine, og der meldes allerede om aflyste eller udskudte transporter.

Situationen er også anspændt i Tyskland, som mangler op mod 80.000 lastbilchauffører. Ukrainske chauffører kan normalt ikke få arbejdstilladelse i Tyskland, men alligevel er man ramt af krigen i Ukraine. De voldsomt stigende dieselpriser kan medføre konkurser i en i forvejen trængt branche, hvilket kan bringe forsyningssikkerheden for virksomheder og befolkningen som helhed i fare. Michael.skovgaard

Share This