Krigen i Ukraine er dyr for Rusland

Fra kampene ved Debaltsevo Foto: South Front

Fra kampene ved Debaltsevo Foto: South Front

Rusland/Ukraine: Den ukrainske konflikt har foreløbigt kostet Rusland 53 milliarder rubler ( omkring 6,9 milliarder kroner). Det viser en rapport baseret på materialer samlet af den myrdede oppositionspolitiker Boris Nemtsov, skriver det russiske nyhedsbureau RBK.De 53 milliarder rubler dækker omkostninger, som Rusland angiveligt har brugt på at støtte de prorussiske separatister i form af blandt andet militær udstyr.

Derudover har Rusland afholdt udgifter i forbindelse med de mange ukrainske flygtninge, som er flygtet til Rusland. Dette beløb bliver foreløbigt opgjort til 80 millioner rubler ( 10,4 milliarder kroner).

Borgerne i Rusland er ligeledes blevet fattigere på grund af de vestlige sanktioner og de efterfølgende prisstigninger. Dette beløb opgøres til to billioner rubler (omkring 260 milliarder kroner).

Sidst men ikke mindst nævnes der i dokumentet, at blot i august, i kampene ved Debaltsevo, døde omkring 70 russiske soldater. Det endlige antal døde russiske soldater i Ukraine konflikten opgøres til 150. Soldaternes pårørende har angiveligt fået udbetalt erstatning på to millioner rubler (omkring 260 000 kroner).

Ifølge RBK er tallene opgjort og udregnet af den russiske økonom Sergej Alexasjenko på baggrund af materialer fra Boris Nemtsov. ota

Share This