Kosovo deler EU, fem EU lande afviser deltagelse i Balkan topmøde

I Kosovos hovedstad Pristina Foto: Ota Tiefenböck

EU: Bulgarien vil afholde et Balkan topmøde i maj, men hvis Kosovo skal deltage ved topmøde, vil arrangørerne formentlig blive nødt til at undvære de fem EU lande, som afviser at anerkende Kosovos selvstændighed, skriver Balkan News Agency.

Bulgarien ønsker at afholde topmødet med deltagelse af alle 27 EU lande samt seks Balkanlande inklusiv Kosovo, men det bliver et problem for Spanien, Grækenland, Cypern, Rumænien og Slovakiet, som ikke har anerkendt Kosovo som et land.

Bulgarien forsøger at overbevise de fem EU lande om at deltage, men alt tyder på, at det kan blive en svær opgave, især med Spanien, på grund af landets problemer med separatisme i Katalonien. ota

Share This