Kontroversiel folkeafstemning afholdes i Republika Srpska

Republika Srpskas præsident Milorad Dodik Foto: Demokratska-stranka-ds

Republika Srpskas præsident Milorad Dodik Foto: Demokratska-stranka-ds

Bosnien-Herzegovina: Bosniske serbere fra Republika Srpska skal søndag tage stilling til hvorvidt de ønsker Republika Srpska nationaldag skal være den 9. januar.

Folkeafstemningen betegnes som kontroversiel af bosniske myndigheder og det internationale samfund, da dagen den 9. Januar, er dagen, hvor bosniske serbere i 1992 erklærede sig for selvstandige og begyndte etniske udrensninger.

Folkeafstemningen blev erklæret som forfatningsstrig af Bosnien-Herzegovinas forfatningsdomstol, som betegner den som diskriminerende overfor Bosnien-Herzegovinas bosniske og kroatiske befolkning. Republika Srpska vil dog afholde folkeafstemningen alligevel. De bosniske myndigheder frygter, at folkeafstemningen kan være en begyndelse til Republika Srpskas forsøg på at løsrive sig fra Bosnien-Herzegovina.

De vestlige ledere har forsøgt at appellere til Srpskas præsident Milorad Dodik om at aflyse folkeafstemningen, men forgæves. Folkeafstemningen stritter ifølge dem imod fredsaftalen for Bosnien-Herzegovina, den såkaldte Dayton fredsaftale.

Dagens folkeafstemning får dog opbakning fra den russiske præsident Vladimir Putin, som torsdag mødtes med Milorad Dodik og udtrykte sin fulde støtte til folkeafstemningen. ota

Share This