Ad

Kontroversial slovensk band spiller i Nordkorea

Laibach  Foto-  Thomas Stegh

Laibach Foto- Thomas Stegh

Slovenien/Nordkorea: Det slovenske band Laibach spiller to koncerter i den nordkoreanske hovedstad Pyongyang. Det skriver internationale medier.Laibach, kendt for at optræde i nazi-uniformer eller andre symboler for totalitære regimer, vil angiveligt spille to koncerter i Nordkorea og vil optræde i landet i forbindelse med 70 års jubilæum for afslutningen af Anden Verdenskrig i Asien.

Ifølge den britiske avis The Telegraph vil koncerten foregå i en koncertsal på musikkonservatoriet i Pyongyang, hvor der er plads til 2000 mennesker og vil blive en blanding af bandets repertoir krydret med koreanske folkesange. Det er ukendt, om Nordkoreas leder Kim Jong-un vil deltage ved koncerten.

Du kan høre og læse mere om Laibach her.