Kokorin og Smolov – Historien om Dinamo Moskvas to kronjuveller

Aleksandr Kokorin og Fyodor Smolov var begge regnet som nogle af Ruslands største fodboldtalenter, men deres karrierer har været vidt forskellige.

Af Toke Møller Theilade

For to år siden havde Aleksandr Kokorin netop færdiggjort sin hidtil bedste sæson for Dinamo Moskva. Den 23-årige angriber havde ti gange passeret modstandernes målmand i den russiske ligae, imens han tilføjede endnu fire scoringer til sin målkonto i VM kvalifikationen med Ruslands landshold. Ved VM i Brasilien efter sæsonens afslutning scorede han endnu en gang, hvilket gjorde ham til delt russisk topscorer og et lille lyspunkt i en ellers skuffende turnering, der endte med russisk exit allerede i gruppespillet.

Samtidig med, at Kokorin viste sig frem i Brasilien, så hans holdkammerat fra Dinamo og ven Fyodor Smolov turneringen i fjernsynet i Moskva sammen med sin modelkæreste, den tidligere Miss Russia, Viktoria Lopyreva. Han virkede mere som en mand, der bekymrede sig om sin kendislivsstil end sin fodboldkarriere. 24-årige Smolov havde netop færdiggjort endnu en skuffende sæson for Dinamo, og han var meget langt fra at opfylde det enorme potentiale, der havde gjort ham til en af landets mest lovende unge spillere et par år tidligere.

De to angribere spillede sammen i Dinamos blå og hvide trøje i mellem 2008 og 2015, hvor Smolov forlod hovedstadsklubben permanent. I løbet af de syv år, hvor de var på kontrakt i Dinamo, havde de dog begge korte ophold andre steder, men Dinamo var det holdepunkt, som de altid vendte hjem til. Smolov var udlånt til hollandske Feyenoord samt Anzhi og FC Ural, imens Kokorin spillede få uger for Anzhi inden klubejer Suleyman Kerimov kastede handsken på jorden og kraftigt nedsatte klubbens budget, hvilket førte til, at de dyre spillere blev solgt.

Forskellen vokser

De to stjerneskud fandt lynhurtigt sammen, da Kokorin kom til Dinamo i 2008. Kombinationen af deres enorme talent og drengede charme gjorde dem straks til oplagte reklamesøjler for russisk fodbold, og det forventedes, at de kunne følge i skoene på selveste Andrey Arshavin. Forventningerne blev endnu større, da Smolov blev den første spiller født i 1990erne til at spille i den russiske Premier League i 2007.

Det bedste eksempel på deres succes kom under kvalifikationen til U21 EM i 2013, hvor Kokorin scorede fem mål og Smolov fire, da Rusland vandt deres kvalifikationsgruppe foran Portugal, Polen, Albanien og Moldova.

På dette tidspunkt var det dog allerede tydeligt, at de to unge mænds karrierer langsomt var begyndt at bevæge sig i forskellige retninger. De var ganske vidst begge blevet en del af Dinamos førstehold i 2007, og de scorede begge deres første ligamål relativt tidligt i deres professionelle karrierer; Smolov i en alder af 18 år i september 2008 og Kokorin som 17-årig en måned senere. Men, hvor Kokorin blot skulle vente endnu en måned på sit næste mål som professionel, gik der ikke mindre end 947 dage, eller to år, syv måneder og fem dage, før Smolov fik chancen for at fejre endnu en scoring.

På det tidspunkt var Kokorin allerede blevet en af Dinamo og Ruslands stjerner, hvorfor forskellen på de to venner var støre end nogensinde før. I mellem Smolovs to mål havde han været på et mislykkedes lejeophold i Holland, og da han vendte tilbage, var det hovedsageligt i en rolle som reserve for Kokorin. Han startede dermed blot fem kampe i 2011/2012 sæsonen.

I et forsøg på at få fast spilletid, blev Smolov udlånt til Anzhi Makhatjkala, der på dette tidspunkt var i gang med at bygge en trup, der kunne spille med om mesterskabet. Ikke overraskende blev opholdet fodboldmæssigt ikke den store succes. Udenfor banen havde Smolov til gengæld mere held og under en ferie i Miami i december 2012, blev han fotograferet sammen med den syv år ældre Lopyreva for første gang. På trods af, at Smolov måneden forinden havde scoret i sin debut for Ruslands landshold, så var det rygterne om forholdet til Lopyreva, der stjal alle overskrifterne, og lynhurtigt bragte Smolov ind på A-listen over russiske kendisser.

Smolov startede blot fire gange for storsatsende Anzhi, og da sæsonen var slut vendte han endnu en gang uforløst hjem til Dinamo og Moskva. Men denne gang ventede Kokorin ikke på ham. Han havde nemlig, for første gang i sin karriere, scoret et tocifret antal mål i ligaen, hvilket fik Anzhi til at sende små 140 millioner kroner til Moskva i bytte for Kokorins underskrift.

Der gik dog ikke længe før de to endnu en gang blev genforenet, da Anzhis kontroversielle ejer Kerimov besluttede sig for at skære i klubbens budget og sælge ud af arvesølvet, hvorfor Kokorin, sammen med en lang række af klubbens andre stjerner, vendte tilbage til Dinamo. I den kommende sæson stjal Kokorin endnu en gang overskrifterne med sine præstationer på banen, imens Smolov blev kendt for sit forhold til Lopyreva, som han giftede sig med i december 2013.

Når Smolov endelig var på banen, benyttede størstedelen af de landets fodboldfans chancen til at lave sjov med ham og hans manglende mål, og til sidst blev han, endnu en gang i jagten på spilletid, sendt til konkursboet Anzhi på lån. Anzhi endte med at rykke ned, og syv år inde i Smolovs professionelle karriere havde han blot scoret sølle fire ligamål. I april 2014 blev han endda verdenskendt, da han på målstregen besluttede sig for at prikke en afslutning fra holdkammeraten Vladimir Bystrov i mål, hvorefter det blev annulleret for offside. Nedturen var total for Smolov.

Snart efter begyndte forskellen på de to angribere dog igen at mindskes. Kokorin havde ganske vidst netop været til VM, og var, ifølge sportssiden Sports’ årlige opgørelse over lønningerne i den bedste russiske liga, den tredjebedst betalte med en årsløn på fem millioner euro, imens Smolov var i sidste år af sin kontrakt med Dinamo og igen blev sendt på udleje. Denne gang røg han til FC Ural fra Jekaterinburg, der kun akkurat havde overlevet den forgangne sæson.

Billedet ændrer sig

Skiftet væk fra Moskvas glamour gavnede dog Smolov, der hurtigt begyndte at trives i cheftræner Aleksandr Tarkhanovs 4-3-3 formation, hvor Smolov spillede som frontangriberen med alt det ansvar, det indebærer. Og for en gangs skyld fik Smolov opmærksomhed på grund af sine præstationer på banen. I løbet af 2014/2015 sæsonen scorede han flere vigtige mål for Ural, heriblandt imod topholdene Lokomotiv, CSKA, Krasnodar og Kokorins Dinamo, og han spillede en stor rolle i, at Ural endnu en gang reddede skindet på trods af deres økonomiske begrænsninger.

Smolov kunne dog ikke holde sig helt ude af tabloidpressens søgelys. En uge før sæsonens sidste kamp offentliggjorde Lopyreva på sin Instagram profil, at hun havde forladt ham. ”Det sidste jeg har lyst til at gøre er, at kommentere på vores forhold, men for at undgå spekulationer og rygter, så bliver jeg nødt til at bekræfte, at vi ikke længere har noget til fælles.” Omkring grunden til bruddet skrev Lopyreva: ”Jeg tog beslutningen for seks måneder siden, men han formåede at overbevise mig om, at han var blevet mere moden og var klar til at blive seriøs omkring familie og arbejde. Men han var mere interesseret i sociale medier og smukke biler.”

I Moskva begyndte både fans og eksperter at anklage Kokorin for de sammen ting i takt med, at han tiltrak sig mere og mere opmærksomhed for hans opdateringer på sociale medier, hvor han ofte pralede med sin ekstravagante livsstil. I en alder af 23 begyndte kommentatorer landet over ydermere at angribe Kokorin for at mangle ambitioner, hvilket hovedsageligt skyldtes hans tilsyneladende modstand imod at forlade Dinamos trygge andedam i jagten på større og mere udviklende udfordringer.

Da sæsonen var slut stod begge angriberne noteret for otte ligamål. For Smolov var dette en kæmpe præstation, hvilket skaffede ham en lukrativ kontrakt med topholdet FC Krasnodar, imens det for Kokorin var et bekymrende signal om, at hans udvikling var stoppet på trods af, at han i franskmanden Mathieu Valbuena havde ligaens bedste oplægger til sin rådighed.

Hvis der var nogen tvivl om, hvorvidt Smolov stadig havde mere fokus på ’sociale medier og smukke biler’, som Lopyreva havde beskrevet ham, så blev den hastigt fjernet i sidste sæson, hvor han, som den første spiller i fem sæsoner, nåede 20 ligatræffere. Hans præstationer i Krasnodars grønne og sorte trøje gjorde ham endda til en profil på landsholdet, for hvem han startede alle tre gruppespilskampe ved denne sommers EM.

Kokorin derimod befandt sig i den modsatte grøft, da han endnu en gang blev fanget midt i et kaos han ingen indflydelse havde på. Ligesom Anzhi blev Dinamo tvunget til at sælge sine profiler, da de blev ekskluderet fra europæisk fodbold på grund af et økonomisk overforbrug. Sammen med klubbens største stjerner forlod også præsident Boris Rotenberg, sportsdirektør Guram Adzhoyev og cheftræner Stanislav Cherchesov alle klubben. Seks måneder senere fulgte Kokorin dem ud af døren, da han skiftede til storklubben Zenit Sankt Petersborg, hvorefter Dinamo senere rykkede ned for første gang i klubbens historie. Skiftet til Zenit blev heftigt kritiseret, da flere eksperter mente, at Kokorin skulle have forsøgt sig med et skifte til en europæisk klub i stedet, og han blev endnu en gang angrebet for at være grådig og uden ambitioner.

Kokorin har scoret to gange for Zenit siden debuten i marts. Til sammenligning har Smolov allerede lavet seks mål i denne sæson alene. Siden de to venner kom ind på den store scene for snart ti år siden har Kokorin været den største af de to, men dette har nu ændret sig. Det er ikke længere Kokorin de udenlandske talentspejdere diskuterer, når snakken falder på russisk fodbold. Faktisk blev han ikke engang udtaget til landsholdet, da Stanislav Cherchesov forleden offentliggjorde sin trup. Det var Smolov til gengæld, og med hans nyfundne ambitioner og høje spillemæssige niveau, så kan han snart tage det spring til Europa, som Kokorin aldrig turde.