Kina køber mere gas fra Rusland
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Rusland: Under deres møde ved åbningen af vinter OL indgik Vladimir Putin og Xi Jinping en aftale om indkøb af ekstra gas fra Rusland formidlet af det russiske gassselskab Gazprom og det kinesiske statslige energiselskab CNPC. Derudover skal Rusland frem til 2033 sælge 100 mio. tons olie til Kina via Kazachstan. Som skrevet i en analyse i det polske dagblad ”Gazeta Wyborcza” (7.2.2022) har aftalen i højeste grad et sikkerhedsaspekt. Rusland vil via aftalen forsikre sig i tilfælde af en yderligere udvidelse af NATO og begrænsninger i Vestens import af energi fra Rusland, måske et totalt stop for igangsættelsen af Nord Stream 2.
Ekstra gas fra Rusland til Kina vil i stort omfang komme fra syd-kirinskoje felterne ud for Sachalin halvøen, men detaljerne i aftalen er holdt hemmelige på grund af de amerikanske sanktioner over for projektet, vedtaget i 2015, dengang Joe Biden var USA’s vicepræsident. Felterne ved Sakhalin blev aktiveret i 2010 og skønnes at kunne udvinde 21 mia. m3 gas om året. Gazprom har anlagt en 1.800 lang ledning via Khabarovsk til Vladivostok. En del af ledningen går langs med grænsen til Kina, i en afstand på blot 25 km og vil derfor med lethed herfra kunne levere betydelige ekstra mængder gas til de nord-østlige områder af Kina. Udover de allerede nævnte projekter forberedes der frem til 2027 anlæg af ”Sojus Vostok” ledningen, der skal gå via Mongoliet. Den ledning vil kunne levere yderligere 50 mia. gas fra Rusland til Kina. Gennemføres også det projekt til tiden vil Kina om 10 år fra Rusland samlet modtage 100 mia.m3 gas, hvilket vil svare til omkring 2/3 af Ruslands eksport af gas til Europa i dag.
Uanset truslen om sanktioner mod projektet fra USA er Kina indstillet på at hjælpe Rusland i kampen mindske virkningerne af de vestlige sanktionstrusler. Kina vil derudover opnå større energi-sikkerhed. Fra 2025 vil Kina samlet få leveret omkring 50 mia. m3 gas om året. Kontrakter om gasleverancer fra Rusland til Kina blev aftalt allerede i 2015, året efter annekteringen af Krim. De første leverancer af gas til Kina via ledningen fra Sakhalin felterne blev påbegyndt i 2019.
Begrænsninger i de russiske gasleverancer til Europa og forsinkelsen af Nord Stream 2 har som bekendt allerede bidraget til de store prisstigninger og til mindre lagre af gas i Europa. Rusland vil uanset den større eksport til Kina fortsat kunne levere gas til Europa, hvis det ikke kommer til en sanktionskrig. USA og EU forhandler lige nu om større køb af flydende gas (LNG) fra USA, men begejstringen herfor i Tyskland er til at overse. I givet fald øges afhængigheden af USA økonomisk og politisk, hvortil kommer de negative virkninger på miljøet ved brug LNG og til højere priser.
Via aftalerne med Kina står Rusland stærkere, vil kunne klare sig økonomisk i tilfælde af stop for import af russisk gas i Europa og vil lettere, som ønsket i Moskva, kunne få opfyldt kravet om langsigtede aftaler om gasleverancer med europæiske lande, skulle det alligevel ikke komme til et stop for gasimporten fra Rusland. Den type aftaler er indtil nu kun indgået med Grækenland og Ungarn.