Kerry og Putin: God snak, men ingen gennembrud

 

Putin og Kerry mødtes i Sotji tirsdag  Foto: Kremlin

Putin og Kerry mødtes i Sotji tirsdag Foto: Kremlin

Rusland: Både Rusland og USA sætter pris på gårsdagens møde mellem den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den russiske præsident Vladimir Putin, men intet tyder på, at mødet bliver et gennembrud i forholdet mellem de to lande, skriver internationale medier.Den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, siger ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS, at Kreml sætter pris på Kerrys besøg i Rusland, som han håber vil blive vejen til stabiliseringen af forholdet mellem Rusland og USA.

Ifølge det russiske udenrigsministerium er Rusland parat til at genoptage et konstruktivt samarbejde, baseret på et ligeværdigt partnerskab.

John Kerry sagde efter mødet, at han havde en god diskussion med udenrigsministeren Sergej Lavrov og efterfølgende med Vladimir Putin om globale problemer, som Iran, Syrien og Ukraine.

”Det er vigtigt, at vi holder kommunikationskanalerne mellem Rusland og USA åbne i en tid, hvor vi er beskæftiget med store globale problemer, siger John Kerry.

Kerry har ifølge internationale nyhedsbureauer understreget, at nøglen til løsningen af problemerne i Ukraine ligger i ,at Minsk aftalerne bliver overholdt. ota

Share This