Kefirer, kontroversielt mælkeprodukt dukker op i Tjekkiet

Kefirer Foto: Kefirer

Kefirer Foto: Kefirer

Tjekkiet: Kampagne for et mystisk og kontroversielt kefir-mælkeprodukt ved navnet Kefirer, hvor emballagens design er udformet med den tyske nazileder Hitlers karakteriske træk, er dukket op på internettet i Tjekkiet. Produktet vil ifølge anonyme personer bag reklamen komme i butikkerne den 17. maj, foreløbigt kun i Tjekkiets næststørste by Brno. Det skriver den tjekkiske nyhedsserver Echo24.

Kefirer, som markedsføres som ”Kefirernes Fører”, vil ifølge produktets hjemmeside have fire udgaver. En er af dem er ”Den rene”, som kendetegnes ved ”Ren og fejlfri smag, indeholdende kun udvalgte kulturer. Stryker koncentrationen, man føler sig som et overmenneske efter den første slurk.”

Et andet af produkterne har smag af jordbær og betegnes som: ”Beriget med kemisk behandlede jordbær dyrket med kærlighed på vores polske landfarme.”

Det er foreløbigt uklart, om produktet eksisterer og virkelig er på vej til de tjekkiske supermarkeder, eller om hele kampganen blot er en joke.

En anonym person bag produktets Facebook site påstår, at produktet i første omgang vil blive til salg i to supermarkedskæder i Brno, og at kampagnen for markedsføring af produktet vil fortsætte med flere nye tiltag.

”Produktets navn og design er ifølge vores undersøgelse kontroversiel for de fleste. Et af vores mål er at finde vejen til, hvordan man kan gøre et ikke særligt attraktivt men meget sundt produkt interessant for forbrugerne, siger personen til Echo24. ota

Share This