Kasakhstan ansætter russisk landstræner

Spillerne i Kasakhstans landshold  Foto: Julien

Kasakhstans landshold Foto: Julien

Kasakhstan, der er i VM-kvalifikationsgruppe med Danmark, ansatte mandag russeren Aleksandr Borodyuk som ny landstræner. Han skal forsøge at rette op på en kvalifikation, der er startet skidt.

Af Toke Møller Theilade

Når det danske fodboldlandshold løber på banen i Astana i Kasakhstan den 10. juni i år, vil værterne have russeren Aleksandr Borodyuk på sidelinjen. Det blev klart mandag, da han underskrev en treårig aftale med det kasakhiske fodboldforbund.

Den 54-årige russer, der som spiller var med til at vinde OL i 1988, har tidligere stået i spidsen for det russiske U21 landshold og A-landshold, imens han også har trænet klubber i både Rusland og Kasakhstan. Senest stod han i spidsen for kasakhiske Kairat Almaty, hvor han dog kun holdt fire måneder inden, at han blev fyret i april sidste år.

Kasakhstan har, efter fire kampe, blot to point, og tilbage i november tabte de 4-1 i Parken til Danmark. Borodyuks første opgave er den 22. marts, hvor Kasakhstan gæster Cypern i en venskabskamp.

 

 

Share This