Kampene i Nagorno Karabakh blusser op igen

Armenien/Aserbajdsjan: Armenien og Aserbajdsjan beskylder hinanden for nye angreb i provinsen Nagorno karabakh i Kaukasus. Aserbajdsjan har udsendt en meddelelse om, at armenske styrker beskyder aserbajdsjanske landsbyer ved grænsen, mens Armenien beskylder Aserbajdsjan for angreb mod landsbyer i Nagorno Karbakh samt provinsens hovedstad Stepanakert.

Nagorno Karabakh har erklæret undtagelsestilstand i provinsen og beordret mobilisering af alle mænd over 18 år. Armenien har meddelt, at landets styrker har nedskudt to aserbajdsjanske helikoptere og flere droner, men det afviser Aserbajdsjan, som ligeledes afviser at beskyde civile mål.

Tyrkiets udenrigsministerium har fordømt armenske aktiviteter i Nagorno Karabakh og har tilbudt Aserbajdsjan hjælp.

“Vi tilbyder Aserbajdsjan hjælp i en form, som landet selv ønsker, skriver ministeriet.

Konflikten om Nagorno Karabakh har stået på siden 1988. Nagorno Karabakh hører til Aserbajdsjan men har hovedsageligt armensk befolkning. ota

Share This