Kære Mr. East læser,

Foto: Ota Tiefenböck

Foto: Ota Tiefenböck

 

Ota -nyt billedeDet er i dag præcist et år siden, at Mr. East website har set dagens lys for første gang, og lad mig sige det med det samme: Det har været et forrygende år.

Da vi for et år siden søsatte Mr. East vidste vi ikke, om der var interesse nok for et website kun om Øst- og Centraleuropa, Balkan og Kaukasus. Det ved vi i dag.

Det første år var en slags lakmusprøve for Mr. Easts eksistensberettigelse, og denne lakmusprøve er i dag mere end bestået.

Mr. East får hele tiden flere nye læsere, vi får mails fra glade læsere og det giver os naturligvis lyst til ikke blot at fortsætte, men også at videreudvikle Mr. East. Læsernes store interesse viser, at der er et klart behov for et website, som Mr. East i det danske mediebillede.

Vi vil derfor i løbet af 2015 iværksætte en lang række nye aktiviteter, og jeg kan ligeledes afsløre, at vi ca. i marts måned forventer at introducere et helt nyt Mr. East website. Et website med et mere professionalt design, men også et design som vil give flere muligheder for dialog, interaktion og ikke mindst andre formidlingsformer.

Vi vil i det kommende år fortsætte med vores faste rubrikker, som vores dygtige skribenter har stået for i løbet af 2014. Jeg kan ligeledes afsløre, at flere nye rubrikker kommer til.

Årets ellers meget populære UGENS MUSIK vil blive erstattet med lejlighedsvise musikindslag. Ligeledes UGENS BILLEDE stopper og vil på et senere tidspunkt blive overflyttet til Instagram, hvor I som læsere også får mulighed for at være med.

Disse aktiviteter vil blive i år erstattet med henholdsvis rubrikken ”VIDSTE DU, AT…” samt af rubrikken KENDTE PERSONER. Rubrikken VIDSTE DU, AT får sin egen undermenu og vil udkomme hver mandag, mens KENDTE PERSONER vil komme hver torsdag på siden af sitet, på samme måde som UGENS BILLEDE i år. Begge med start i næste uge.

I det kommende år vil Mr. East ligeledes sætte gang i andre Mr. East aktiviteter, som relaterer sig til vores dækningsområde. Det er blandt andet Mr. East Forlag, som allerede nu er på vej med flere udgivelser, Mr. East Studierejser, som allerede har lanceret de første rejser til henholdsvis Prag og Kijev, samt eksempelvis foredrag med interessante personer og eksperter.

2015 vil ganske enkelt være et år, hvor Mr. East vil levere endnu mere og bedre indhold og informationer til sine læsere.

Har du som læser en god idé, hvordan vi kan udvikle Mr. East yderligere, eller hvad du kunne tænke dig at vide mere om, hold dig ikke tilbage og send os en mail. Vi håber ligeledes, at du har lyst til at anbefale Mr. East til dine venner, kollegaer og bekendte.

Godt nytår

Ota Tiefenböck

Ansvarshavende redaktør

Share This