Jatsenjuk utilfreds med ukrainsk eksport til EU
Ukraine: Den ukraineske premierminister Arsenij Jatsenjuk, er utilfreds med, at ukrainske virksomheder ikke udnytter åbningen af det europæiske marked for ukrainske varer. Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.
”Jeg er ikke helt tilfreds med den måde vi bruger vores muligheder i forhold til det åbne europæiske marked. Dørene står åbne, men ingen går den vej,” siger Arsenij Jatsnjuk ifølge Unian.
Han opfordrer ministeriet for økonomisk udvikling og handel til at intensivere arbejdet med rådgivning af ukrainske virksomheder.
”Hver tjente dollar eller euro har en stor betydning for ukrainsk økonomi og skaber nye arbejdspladser. Vi skal vinde nye markedsandele, siger Arsenij Jatsenjuk. ota