Ad

Jaroslaw Gowin, en ustabil partner for Kaczynski

Jaroslaw Gowin Footo: Piotr Drabik

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Mange taler om Lov og Retfærdighedspartiet som Polens regeringsparti. Men reelt er det koalitionen ”Forenet Højre”, der regerer Polen, og Forenet Højre er en valgkoalition bestående af Jaroslaw Kaczynski’s Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), Jaroslaw Gowins ”Forståelse” (”Poruzomienie”) og Zbigniew Ziobro´s parti ”Solidarisk Polen”.

Ved sidste valg fik Forenet Højre sammenlagt et knebent flertal i Sejmen. Problemet for Kaczynski er, at de to koalitionspartier fik udvidet deres repræsentation i parlamentet, der nu er på 18. Lov og Retfærdighedspartiet har således ikke flertal alene. Gowin repræsenterer den mere moderate fløj inden for Forenet Højre, Ziobro den mere hårde linje, fx når det gælder retspolitikken og EU. Men Ziobro og Gowin taler jævnligt sammen. De har jo den fælles interesse at påvirke regeringens politik. Kaczynski skal føre en balancepolitik. Før valget kunne Kaczynski få folk fra partiet Kukiz-15 med over i egen lejr, skulle det være nødvendigt. Dette gælder ikke længere. Kort sagt, Kaczynski slås ikke alene med et overhus (Senatet), hvor oppositionen har et knebent flertal, også med at skabe sammenhold i egen lejr. 

Jaroslaw Gowin har en længere politisk karriere bag sig. I 2013 forlod han sit daværende parti, Borgerplatformen, og forsøgte sig sammen med to andre, Przemyslaw Wipler og Pawel Kowal med et nyt parti kaldt ”Polen Sammen”. Ved Europaparlamentsvalget i 2014 stillede Gowin op selv, men uden held. Derfor søgte han optagelse i Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Ved lokalvalgene i 2014 og senere ved parlamentsvalget i 2015 optrådte han sammen med PiS. I slutningen af 2017 skiftede han navnet på sit parti, der nu kom til at hedde ”Poruzomienie” (”Forståelse” eller ”Overenskomst”).

Jaroslaw Gowin repræsenterer helt klart den mere liberale fløj inden for Forenet Højre. Hvor Kaczynski og PiS fører klassisk velfærdspolitik, ønsker flere offentlige ydelser, lavere pensionsalder, hævelse af minimumslønnen og flere skatter for de rigeste, ønsker Gowin modsat at tækkes erhvervslivet og via lav skat tiltrække udenlandske investorer. Da PiS her efter valget ville hæve pensionsindbetalingerne for dem der tjener mest, gik Gowin imod. Planen måtte droppes. Gowin ønsker også at begrænse bureaukratiet, understøtte innovation, kort sagt forkæle den ”kreative” del af befolkningen. Gowin har også vakt opsigt med sine ret positive udtalelser om seksuelle mindretals rettigheder (LBGT). Hævelsen af minimumslønnen betød, at mindre erhvervsdrivende ved valget i oktober måned stemte på andre partier, eksempelvis på Bondepartiet (PSL).

Inden for regeringen har Gowin et særlig godt forhold til især kulturministeren, Piotr Glinski. Derimod er forholdet til Ryszard Terlecki, lederen af parlamentsgruppen, mildt sagt ikke godt. Over årene har Gowin været i konflikt med alle ministerpræsidenter, det være sig Donald Tusk, Beata Szydlo eller Mateusz Morawiecki.

I den nye regering er Jaroslaw viceministerpræsident og samtidig minister for videnskab; hans nærmeste kollega (Emilewicz) minister for byggeri og kultur. Ryczard Luczyn og Wojciech Szacki rejser i en analyse i ”Polityka” (48, 2019) et spørgsmål om, hvordan forholdet mellem Gowin og Lov og Retfærdighedspartiet udvikler sig på sigt. Fx efter Kaczynskis og efter regeringens afgang efter et nederlag for Andrzej Duda ved præsidentvalget i maj 2020. En del taler for at han forliger sig med Bondepartiets (PSL) leder Kosiniak-Kamysz og opretter et nyt kristeligt centrumparti. Under alle omstændigheder skal vi fortsat regne med Gowin som en faktor i polsk politik.