Janukovitj væk igen

 

Januk

Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine: Den ukrainske præsident, som i går dukkede op på en østukrainsk tv-station er forsvundet igen. Ifølge den ukrainske nyhedsbureau Unian forsøgte Viktor Janukovitj at flygte til Rusland i nat, men blev nægtet udrejse af paskontrollen i byen Donetsk. Det er i øjeblikket uklart, hvor Viktor Janukovitj befinder sig. Ifølge spekulationerne og rygterne i de ukrainske medier kan det være i Østukraine, Rusland eller De Forenede Arabiske Emirater.

I Kijev meldes der, efter gårsdagens euforiske optræden af den nu løsladte Julija Timosjenko, om ro. Det ukrainske parlament har overtaget magten i landet og skal ifølge de ukrainske medier senest tirsdag udforme landets overgangsregering, hvis hovedopgave bliver at føre Ukraine frem til præsidentvalget den 25. maj.

Flere steder i Ukraine er ukrainerne begyndt at ødelægge statuer af Lenin, skriver nyhedsbureauet Unian og nævner blandt andet Dnetropetrovsk og Poltava.

Flere tidligere højtstående embedsmænd og politikere fra den tidligere regering forlader ifølge flere ukrainske medier landet, undtagelsen er den tidligere forsvarsminister Pavlo Lebedjev, som er taget til Krim og herfra meddelt, at han ikke vil gå af som forsvarsminister. ota

Share This