Italien overvejer at lukke sine havne for migranter

Illustrationsfoto- Mstyslav Chernov

Den italienske regering overvejer, om man kan forbyde afgang til italienske havne for fartøjer, der medfører migranter, som er reddet op af havet. Det skriver den italienske avis Corriere della Sera onsdag med henvisning til anonyme regeringskilder.

Kilderne siger, at det er “utåleligt”, at alle de migranter, som reddes på havet af NGO’er , bliver sejlet til Italien.

Spærringen af de italienske havne vil ikke gælde fartøjer, der sejler under italiensk flag.

Ifølge Ansa, det italienske nyhedsbureau, har den italienske regering samtidig henvendt sig til EU-kommissionen med det budskab, at situationen bliver stadig mere alvorlig, og at EU er nødt til at handle.

U.G.