Ad

Islamisk Center i München giver vejledning i opdragelse af ulydige koner

Illustrationsfoto: Khadr family

Tyskland: Islamisk Center i Munchen giver på sin hjemmeside en vejledning i opdragelse af ulydige koner. Instruktioner som angiveligt følger koranen opererer med tre trin. Første trin er irrettesættelse, andet trin adskillelse i ægteskabsengen, tredje trin at slå, skriver Bayerischer Rundfunk.

Vejledningen er beskrevet i kategorien ”Kvinden og familien i islam”, hvor der samtidig bliver beskrevet at fysisk afstraffelse af konen er et komplekst spørgsmål og skal mere tænkes symbolsk, da profeten Mohammed var imod vold  mod kvinder.

Bayerischer Rundfundk har i forbindelse med Det Islamiske Centers vejledning kontaktet statsanklagerkontoret i Bayern, som over for mediet giver udtryk for, at det ikke er nødvendigt at indlede en undersøgelse, selvom ”vejledningen er lidt speciel”. Islamisk Centers tekst har angiveligt stået på hjemmesiden i 15 år, men skal ifølge centret nu laves om. ota