ISIS bruger albanske jihadister som skydeskiver

Illustrationsfoto: Wouter Engler

Illustrationsfoto: Wouter Engler

Albanske jihadister står for skud, når ISIS angriber områder i Syrien og Irak

Af Mathilde Laurent

MathildeAlbanien: Det albanske dagblad, Shqip, advarer imod at rejse til hverken Syrien eller Irak for at deltage i allieret kamp med ISIS. Ifølge dagbladet bliver albanske jihadister nemlig sat i fronten af skudlinen, når terrororganisationen angriber.

På nuværende tidspunkt står der angiveligt 240 albanske jihadister under ISIS’s faner. Disse bliver oftest anvendt til selvmordsangreb eller sat ind som kanonføde i kampenes indledende stadier, imens de irakiske samt syriske jihadister først rykker ind senere, når modstanden er blevet reduceret betydeligt.

Det er en kendsgerning, at ISIS rekrutterer krigere rundt omkring på Balkan-halvøen, navnligt i Albanien, Kosovo og Makedonien. Alle disse tre lande har vedtaget love, som gør det ulovligt for folk at rejse til Syrien eller Irak for at kæmpe med ISIS.

Ifølge den albanske tv-station, Top-Channel, foregår der nu dertil en efterforskning af om hvorvidt sådan rekrutterings – og træningsforløb allerede finder sted indenfor Albaniens landegrænser.

Share This