Interview: Damien Le Tallec og de ubetalte lønninger

Damien Le Tallec under en kamp imod Zenit sidste år. Foto: Вячеслав Евдокимов

Damien Le Tallec under en kamp imod Zenit sidste år. Foto: Вячеслав Евдокимов

Mr. East har interviewet den franske fodboldspiller Damien Le Tallec for at høre om hans oplevelser i ukrainsk og russisk fodbold.

Af Toke Møller Theilade 

Hver sæson går hundredvis af fodboldspillere uden løn i Rusland. En af grundene til dette er en svag spillerforening, og en anden, at straffen for ikke at udbetale løn til spillerne er lille og ubetydelig.

I sidste sæson gik spillerne fra de tre Premier League klubber Mordovia Saransk, Kuban Krasnodar og FC Rostov mange måneder uden at blive betalt, hvilket tydeligt påvirkede spillerne, da både Mordovia og Kuban endte med at rykke ned.

I et forsøg på at finde ud af, hvordan de ubetalte lønninger påvirker spillerne satte Mr. East den tidligere Mordovia, og nuværende Røde Stjerne Beograd, midtbanespiller Damien Le Tallec i tale.

Franskmanden Le Tallec startede sin karriere i Le Havre, før han skiftede til Rennes berømte akademi, hvor han gjorde det så godt, at den tyske storklub Dortmund snart stod klar med en stor kontrakt. Le Tallec fik dog aldrig sit gennembrud i Tyskland, hvorfor han efterfølgende skiftede til ukrainske Hoverla for at få spilletid. Den nu 26-årige Le Tallec har efter ophold i Ukraine, Rusland og på nuværende tidspunkt Serbien oplevet mere galskab end de fleste spillere gør i løbet af en hel karriere.

Skiftet til FC Hoverla fra byen Uzjhorod i det vestlige Ukraine i 2012 var et stort kulturchok, men fodbolden gjorde det let for Le Tallec.

”Jeg var ikke bekymret, fordi du kan finde folk, der snakker engelsk over hele verden. Derudover er fodbold et universelt sprog. Hvis du er god, så kan du spille alle steder,” fortæller Le Tallec til Mr. East.

Da Le Tallec skrev kontrakt med Hoverla, så tingene godt ud for ukrainsk fodbold. Storholdet Shakhtar Donetsk havde vundet UEFA Cuppen, og landet havde for nyligt afholdt en succesfuld EM-slutrunde sammen med nabolandet Polen.

”Ligaen var god. Der var nogle gode hold med gode spiller, og de havde masser af penge. Jeg kunne godt lide at spille der. Min klub var lille, og tingene var problematiske, men jeg ville bare spille fodbold.”

Le Tallec nåede 41 kampe i den bedste ukrainske række før den økonomiske krise forårsaget af uroen i det østlige Ukraine tvang ham væk fra landet.

”Det begyndte at blive svært, da den russisk-ukrainske krig startede. Mange klubber blev fattige, og den ukrainske hryvnia mistede sin værdi. De udenlandske spillere forlod landet, og bagefter blev ligaen svag. Det var kun spillerne fra Shakhtar og Dinamo [Kijev], der blev betalt.”

”Jeg spillede gratis, fordi de ikke kunne betale mig i de syv måneder op til mit skifte til Rusland. Jeg venter stadig på pengene.”

Dette var franskmandens første erfaring med ubetalte lønninger.

”Det er meget svært at spille, når du ikke bliver betalt. Det er hårdt at gå til træning, og når man taber, så er stemningen forfærdelig. Ingen har lyst til at spille.”

Men hvor Le Tallec kæmpede sig igennem den hårde tid på grund af sin kærlighed til det smukke spil og ambitioner om at skifte til en større klub, begyndte hans holdkammerater at stille spørgsmål.

“’Hvorfor spiller jeg overhovedet, når jeg ikke bliver betalt?’ spurgte de.”

I takt med, at lønningerne udeblev, forsvandt interessen for holdets resultater også langsomt.

”Fra tid til anden tænkte vi alle: ’Jeg er ligeglad med om vi vinder eller taber. Selv hvis vi vinder, bliver vi ikke betalt.’ Så nogle gange gik vi simpelthen ikke op i det.”

Le Tallec var dog heldig, da han, i modsætning til sine ukrainske holdkammerater, havde sparet penge op efter sine år hos storklubber i Frankrig og Tyskland, hvilket hjalp ham igennem de hårde måneder.

”Spillerne på de små hold i Ukraine har ikke særlig mange penge, så de har brug for deres løn til at overleve. Det var svært for dem. Men det var ikke kun spillerne, det var også staben. Trænerne og folkene, der arbejdede i klubben blev heller ikke betalt, og de havde alle brug for pengene til at forsørge deres familier.”

Le Tallec var hurtig til at afslå Hoverlas tilbud om en ny kontrakt, da hans aftale udløb i sommeren 2014, og i stedet valgte han at skifte til Mordovia i Rusland.

”Min træner i Ukraine kendte Yuri Semin [Mordovias daværende træner, og en russisk træner legende red.]. Han fortalte mig, at Semin var en fremragende træner samt, at Mordovia var ved at bygge et godt hold. Jeg tog med dem på træningslejr, og efter en dag skrev jeg under på en kontrakt, da jeg kunne se, at det var en seriøs klub med nogle gode spillere.”

Mordovias trup indeholdte flere stærke spillere, og anført af legenden Semin, der tidligere havde ført Lokomotiv Moskva til to mesterskaber, så tingene lyse ud for Saransk klubben.

”Jeg kendte ikke Semin før, fordi jeg ikke vdste meget om Rusland, så for mig var han bare endnu en træner og ikke en russisk legende. Men jeg kunne lide hans stil – både som træner men også som person. Jeg spillede alle kampene under ham, så jeg kunne rigtig godt lide min tid med ham. Han er en stor person, og han kommunikerede meget med spillerne. Han er meget åben og forsøger altid at hjælpe, hvilket var grunden til at vi klarede os så godt. Vi blev nummer otte, hvilket var fantastisk for Mordovia.”

Skiftet til Mordovia og Rusland var også et skridt op rent sportsligt for Le Tallec, der nu skulle møde stærke modstandere hver uge.

”Den russiske liga er meget stærk. Den holder et højt niveau, og klubberne er store. Jeg kunne rigtig godt lide at spille der, og den var meget stærkere end den ukrainske. Den russiske liga er en af de stærkeste i Europa, og man kan sammenligne den med den franske. Der er syv eller otte klubber med en masse penge, hvilket betyder at de har en masse penge.

I løbet af 2014/2015 sæsonen startede Le Tallec 29 ud af 30 kampe for Mordovia, og han blev blot udskiftet tre gange. Spilletiden han havde ledt efter siden skiftet væk fra Dortmund udviklede ham meget.

”Jeg startede som angriber, men i Ukraine begyndte jeg at spille midtbanespiller, hvilket fortsatte hos Mordovia. Semin lærte mig en masse om at spille den position, fordi han tillod mig at spille hver eneste uge. Det er på grund af ham, at jeg nu spiller det bedste fodbold i min karriere.”

Desværre var Le Tallecs tid sammen med Semin kort, da træneren forlod Mordovia efter sæsonen.

”Klubben lavede en stor fejl, da Semin forlod klubben. De fortalte ham, at de ville skære i budgettet, og han forlod klubben da han hørte, at de ikke ville lave et stærkt hold til den kommende sæson. Jeg forstår det godt, da han ville spille god fodbold. Problemet var, at den regionale regering skar budgettet og beholdt holdet. Så Semin og mange af spillerne forlod klubben, og holdet blev ødelagt,”

”Jeg ville blive sammen med Yuri Semin. Vi blev nummer otte i ligaen, og normalt betyder det, at klubben vil forstærke truppen. Men i stedet skar de budgettet og tingene blev forværret. Jeg forstår det ikke. Alt gik galt, da budgettet blev skåret og Semin gik. Klubben blev dræbt. Det dræbte holdet.”

Da halvdelen af sæsonen var spillet, og januars transfervindue åbnede, lå Mordovia suverænt sidst i ligaen med blot to sejre og hele fem point op til nedrykningsstregen. På dette tidspunkt var Le Tallec og resten af truppen ikke blevet betalt i flere måneder, og klubben havde desperat brug for penge.

”Jeg forlod klubben på grund af de store økonomiske problemer. De ville have, at jeg forlod klubben, så de kunne tjene nogle transferpenge. De bad mig tage til Røde Stjerne, og jeg sagde: ’Okay, det gør jeg. Intet problem.’ Før jeg forlod klubben betalte de, hvad de skyldte mig, for ellers ville de ikke modtage nogle transferpenge. Men for resten af spillerne var det det samme lort som tidligere.”

Ifølge Transfermarkt tjente Mordovia 250.000 euro på salget, men dette var blot en dråbe i havet. Imod slutningen af sæsonen startede spillerne en strejke i et forsøg på at tvinge klubben til at betale.

”Boykottet var normalt. Ingen har lyst til at arbejde uden løn.”

Efter indblanding fra både sportsminister Vitaly Mutko og Premier League præsident Sergey Pryadkin fik spillerne endelig udbetalt løn, men det kunne ikke redde dem fra nedrykning.

På trods af problemerne i løbet af hans sidste seks måneder i Saransk, vil Le Tallec dog ikke udelukke et skifte tilbage til Rusland. Men han har fået visse krav til hans næste klub.

”Jeg kunne rigtig godt lide den russiske liga, men jeg vil kun vende tilbage til en større klub en Mordovia. Jeg vil ikke vende tilbage til en klub som dem.”

Le Tallec startede 14 kampe i foråret for Røde Stjerne, og han spillede en stor rolle, da de sikrede det serbiske mesterskab i sidste sæson.

Røde Stjerne forsøger i øjeblikket at kvalificere sig til Champions League gruppespillet.

Share This