Ingen lighed mellem Kosovo og Krim udover at de begge begynder med K

Kosovo monumentet i Pristina Foto: Ota Tiefenböck

Kosovo monumentet i Pristina Foto: Ota Tiefenböck

Af Ota Tiefenböck

otRuslands annektering af den ukrainske halvø Krim er en russisk aggression mod et selvstændigt land og et brud på international lov, som hverken kan forsvares eller sammenlignes med, at den tidligere serbiske autonome provins Kosovo, i 2008 udråbte sig som et selvstændigt land.

Flere russiskvenlige medier og politikere, og senest Marie Krarup i sit indlæg på Mr. East i går, forsøger at sammenligne den russiske annektering af Krim med Kosovos selvstændighed, men Kosovo og Krim kan ikke sammenlignes.

Den grundlæggende forskel ligger i, at Rusland har annekteret et territorium tilhørende et andet land, mens der i Kosovos tilfælde er ingen andre lande er involveret. Det er med andre ord ikke Albanien, der har annekteret et tidligere serbisk territorium.

Havde Rusland anerkendt Krim som en udbryderrepublik, som landet har gjort med eksempelvis Sydossetien eller Nagorno Karabakh, vil en sammenligning muligvis kunne komme på tale.

Skal man absolut finde en sammenligning med en anden historisk begivenhed af samme type, kan Ruslands annektering af Krim sammenlignes med Tyskland annektering af Sudeterne i Tjekkoslovakiet i 1938. Denne blev dog et resultat af Frankrig og Storbritanniens eftergivenheds politik over for Hitlers Tyskland og dermed fået grønt lys fra Vestmagterne i håb om at udværge krig. Hvordan det projekt endte, behøver jeg formentlig ikke udpensle yderligere.

Sådan som begivenhederne på Krim i marts 2014 foregik på, vil den russiske annektering af Krim og den efterfølgende undertrykkelse af krimtatarerne derfor altid være en russisk aggression uforenelig med international lovgivning, som fotjener en klar fordømmelse fra det internationale samfund.

Share This