Ingen enighed blandt NATO-lande om indlemmelse af Ukraine – en Israel-model kan være løsningen

Jens Stoltenberg ved pressekonference i Nato topmøde i Warszawa Foto: NATO

Af Michael Skovgaard

NATO: NATO-generelsekretæren Jens Stoltenberg har ifølge flere medier udtalt, at alle NATO-lande skulle være enige om at indlemme Ukraine så hurtigt som muligt. Den vrangforestilling florerer også i diverse debatfora på de sociale medier. Det stemmer dog ikke overens med virkeligheden.

Ifølge flere tyske medier stiller Frankrig, Tyskland og USA sig på bagbenene. Her er holdningen, at Ukraine ikke kan blive indlemmet, så længe landet er part i en væbnet konflikt – i øvrigt helt i overensstemmelse med kriterierne for optagelse i NATO. 

En våbenhvile eller mulig fredsaftale er ingen garanti for, at Rusland ikke igen vil forsøge at angribe Ukraine, og derfor tøver flere lande, da NATO dermed kan blive inddraget i en reel krig, hvis Ukraine bliver indlemmet.

Der bliver nok snarere tale om en sikkerhedsløsning for Ukraine. Især den franske præsident Macron har gjort sig til talsmand for en Israel-model, hvor Ukraine får garantier i form af våben og militær støtte både på nuværende og længere sigt. 

Og skulle det endelig komme så vidt, at en indlemmelse af Ukraine skulle komme på tale, vil Ungarn og Tyrkiet sandsynligvis nedlægge veto. Det kan heller ikke udelukkes, at andre østlande som f. eks. Slovakiet og Tjekkiet kunne finde på at nedlægge veto. Det afhænger af nogle afgørende kommende valg i flere østlande. 

Share This