Igen valg i Bulgarien

Bulgariens hovedstad Sofia Foto: Ota Tiefenböck

Bulgarien: Efter blot 6 måneder ved magten er ministerpræsident Kiril Petkov`s forhold til to af de andre regeringspartier blevet endnu mere anstrengt. Det skriver “Balkan Insight” (20.4.2022). “Vi fortsætter Forandring” , Petkov`s parti, og Det Demokratiske Parti er enige om det meste. Problemet er at få Socialistpartiet og det populistiske “ Vi er sådan et Folk” til at samarbejde.

Især emner som afskedigelse af chefanklager Ivan Geshev, samarbejdet med EUs anklagemyndighed, forholdet til Nordmakedonien samt politikken over for Rusland og Ukraine har ført til kontroverser. Dertil kommer de stærkt stigende priser og problemerne med håndteringen af den store flygtningestrøm fra Ukraine.

Valgforskere i Bulgarien er ikke overraskede. Der har helt fra start været problemer med sammenholdet i regeringen. Bulgarien havde ikke mindre end tre valg i 2021. Måske det fjerde er på vej. Bulgarien har ikke voldt EU de store problemer, opfører sig “korrekt” set fra Bruxelles. Men ustabiliteten i landet hilses naturligvis ikke velkommen. Bulgarien er EUs fattigste land, men forhandler ikke desto mindre om medlemskab af euro`en. søren.riishøj

Share This